8 måder at offentliggøre jeres forlovelse

8 måder at offentliggøre jeres forlovelse

8 måder at offentliggøre jeres forlovelse
Valentine’s Day (eller Valentinsdag på godt gammelt dansk) er en af de dage, der skiller vandene. Nogen mener, det er en overfladisk, amerikansk påfund, skabt til at sælge flere blomster og mere chokolade. Andre elsker Valentinsdag - “de elskendes helligdag”, og dyrker deres romantiske side 110% med rosenblade, candle-light-dinner, og ja - ved at fri til deres kæreste! Valentines Day er, sammen med juledagene, en af de dage på året, hvor flest par bliver forlovede.

Her er 8 idéer til, hvordan I kan annoncere jeres forlovelse (Hvis du da ikke allerede har ringet til alle du kender og fortalt om frieriet) :)

1. Det klassiske billede af forlovelsesringen
En klassiker, som stadig virker, er at dele et billede af forlovelsesringen på din finger. Den forstår de fleste, og du får lov at vise din smukke forlovelsesring frem uden at det virker pralende. Hvis I deler billedet på instagram, kan I bruge hashtags og en lille tekst til at gøre det personligt og sjovt, for eksempel “En del fattigere med en forlovelse rigere”, “He put a ring on it”, “Husband & Wife to-be”, “Glæd jer - vi holder snart en stor fest”. I kan også allerede her lave jeres eget bryllupshashtag, som I kan bruge helt frem til brylluppet.

2. Skriv det på hænderne
En anden sød måde at fortælle jeres bekendte, at I har sagt ja til hinanden og nu er blevet forlovede, er ved at skrive en lille sød tekst på indersiden af jeres hænder og tage et billede. I kunne for eksempel skrive “Jeg sagde ja” på den enes hånd og “han/hun sagde ja” på den andens hånd. 

3. Romantisk parbillede
I kan også få taget et romantisk billede af jer, men hvis ikke forlovelsesringen er meget tydelig, kræver det lidt mere tekst for at tydeliggøre budskabet, om at I skal giftes. Få eventuelt en professionel fotograf til at tage billedet, og find et smukt sted som baggrund. Det kan for eksempel være på en lille bro eller under et smukt træ. Om I vil kysse, kramme, holde i hånd, eller bare smile forelsket til hinanden er lige meget, bare billedet emmer af kærlighed! 

4. Skriv det i sandet
“Vi skal giftes” Skriv det i sandet med et hjerte rundt om. Det er både en romantisk og meget fin måde at annoncere jeres forlovelse på. Hvis I ikke er så heldige at have en sandstrand i nærheden, kan I også skrive det i sneen, på en bilrude med is på, eller skriv det med kridt på vejen. Tag et billede af det og del på Facebook, Instagram, Snapchat eller andre sociale medier, hvor jeres omgangskreds er. I kan også bruge billede til at lave et kort, som I sender rundt med posten. 

5. Starbucks kopper
Hvis I tit køber jers to-go kaffe på Starbucks, så bed baristaen om en lille tjeneste næste gang, I er der. I stedet for at skrive jeres navne på pap-kopperne, som de plejer, så spørg om de vil skrive for eksempel “Julies forlovede” på den ene og “Nikolajs forlovede” på den anden. Tag så et billede af jer selv, hvor I holder kopperne så man kan se, hvad der står. Selvom det kan virke lidt opstillet, er det en super sød og diskret måde at sende budskabet om, at I snart er blevet forlovede. Hvis I ikke lige kommer forbi en Starbucks, kan I også købe te- eller kaffekopper på nettet med tekster som “Engaged” “Vi skal giftes” eller “Husband/ Wife to be”. 

6. Tag på besøg 
Hvis I ikke er til den helt store offentliggørelse på diverse sociale medier, så tag på besøg hos jeres nærmeste og fortæl dem den glædelige nyhed. Så får I også selv glæden af at opleve deres reaktion på, at I nu officielt slår pjalterne sammen og gifter jer. Hvis I vil være lidt hemmelighedsfulde, kan I jo lige vente lidt med at sige det, og se, om nogen bemærker forlovelsesringen (det er tilladt at vifte lidt med den) :)

7. Send save-the-date kort
Hvis I er hurtige til at finde en bryllupsdato (eller hvis I kan vente med at dele nyheden, til I har fundet en bryllupsdato), så kan I også sende save-the-date kort ud til alle dem, I vil invitere til brylluppet. På den måde bliver de virkelig overraskede, når de modtager jeres save-the-date kort, hvis det er første gang, de hører om jeres forlovelse. En virkelig skøn idé er at lave save-the-date køleskabsmagneter. Så kan jeres gæster i hvert fald ikke glemme datoen! Et eksempel er disse super fine magneter i træ fra Creative Wood: https://creativewood.dk/vare/save-the-date-kort-i-trae-design-selv/

8. Hold en fest
Okay. Hvis du synes, at Valentinsdag er en fjollet amerikansk tradition, som i det hele taget synes, at bryllupper er blevet lidt for amerikaniserede, så skal du nok stoppe med at læse nu. Men hvis du elsker at få lov at fejre kærligheden, og gøre det hele lidt ekstra: Hold en forlovelsesfest! I USA er det helt normalt at holde en fest i forbindelse med forlovelsen, så hvorfor ikke holde en fest for jeres nærmeste og bruge lejligheden til at overraske gæsterne med at I er blevet forlovede? På den måde kan jeres venner og familie også møde hinanden inden brylluppet, og vil have lettere ved at falde i snak til selve brylluppet. 

Tak fordi, du læste med, og tillykke med forlovelsen!