Beretninger fra en bryllupsfotograf

Beretninger fra en bryllupsfotograf

Beretninger fra en bryllupsfotograf
Livet som bryllupsfotograf er både sjovt, udfordrende, hårdt og berigende! Vi har talt med fotograferne Tina og Jan Igaard om, hvad det vil sige at fotografere og lave videoer til en af de største begivenheder i et ægtepars liv. 

Hvilke oplevelser står klarest i hukommelsen, når I tænker på de mange bryllupper, I har fotograferet?
Uuuh der er simpelthen så mange sjove og fantastiske oplevelser! Vi hos igaard.dk var bl.a. booket til Danmarks første kirkelige vielse i en varmluftballon, det var en noget anderledes ”arbejdsplads”, men også en vildt spændende oplevelse. Vi har flere gange været med i helikopter fra kirke til feststed, hvilket også er en spændende oplevelse.

Sjovt har det også været, at se gæsterne reaktioner til de kirkelige vielser vi har haft, hvor parret i al hemmelighed, nogle år før er blevet gift på rådhuset, eller hvor en barnedåb eller en 50 års fødselsdag med pattegris i afslappede omgivelser i en have pludselig også blev til et bryllup.

Der var også engang hvor gæster, gom og vi stod og ventede i næsten en time på bruden, ingen kunne få fat i hende og hendes far, og da hun endelig langt om længe ankom, så var forklaringen, at hun og hendes far havde drukket en halv flaske vodka, for det var et ritual som man brugte i Rusland hvor bruden kom fra, gommen var fra Frankrig og vidste ikke noget om bruden og svigerfarens plan.

En af de sjoveste oplevelser vi har haft var, da Tina og bruden aftalte, at Tina skulle kravle ind under brudens kjole for at holde den ud, hvorfor tænker du måske, jo ser du, bruden havde købt en virkelig smuk og meget fyldig kjole, brudeparret ville gerne have deres billeder taget på en smuk strand, men det piv stormede helt vildt der ved vandet hvilket betød, at brudens kjole blev blæst helt flad og ind mellem hendes ben, og det så mildest talt frygtelig ud, og bruden var så ked af det fordi, hun havde en drøm om nogle bestemte billeder med denne smukke kjole, så ideerne var mange, men det endte altså med, at Tina lagde sig ned på knæ, bruden løftede op i kjolen og fik Tina ind under del, og så kunne Tina holde kjolen på plads, og bruden kunne få sine smukke ønske billeder.

Hvor vælger brudeparrene typisk at få taget billeder?
Det er typisk    
  • Ved kirken
  • På lokationen hvor festen skal holdes
  • På turen fra kirken til festen
 
Hvor kan I bedst lide at tage bryllupsbilleder?
Lokationen er ikke så afgørende for os, vi er grundet vores mange brylluppers erfaring gode til, at spotte de fede steder på den lokation, vi eller I som brudepar har valgt, at jeres bryllups portrætter skal laves.

Vi vil dog gerne have ”arbejdsro”, det betyder f.eks. at vi gerne vil lidt væk fra jeres gæster, således I ikke bliver forstyrret af deres tilstedeværelse, langt de fleste af vores brudepar, er ikke vant til at få taget billeder, og derfor er de en smule nervøse, og kommer der så gæster hele tiden der gerne vil snakke, eller have en selfie med jer, så kan det godt være ubehageligt for jer. Derfor prøver vi at begrænse deltagerne ved fotograferingen til absolut minimum.

Hvor lang tid er I typisk med på bryllupsdagen?
85-90% af de bookinger vi har er heldags bookinger, så altså fra vielsen til og med brudevalsen, og ofte er det faktisk også fra forberedelsen. Så en arbejdsdag for os, hvor forberedelsen starter kl. 8-9 stykker ved bruden og slutter ved kl. 00:30-01:00 er en ret almindelig arbejdsdag for os til bryllupper, og vi elsker det simpelthen så meget.

Hvilke nye trends ser I dukke op inden for bryllupsfotografering?
Noget der har hittet meget inden for de sidste par år er ”nordic style”, hvilket er en stil hvor alt bliver redigeret i brunlige nuancer, vi gør det hvis brudeparret ønsker det, men ellers redigerer vi i en autentisk stil, således billeder og video afspejler det vi så i virkeligheden. ;o)

Slow slow slow ved bryllupsvideoer… vi bruger også selv slow når vi redigerer, men bruger det faktisk kun der hvor det giver rigtig god mening, og ikke bare en gang slow ind over det hele.

Digitale bryllupsbillede video bog, det er noget der virkelig hitter hos vores brudepar, det er i alt sin enkelthed en digital skærm på 7” som kan indeholde alle billeder fra dagen, og når man så åbner den (som en almindelig bog) så starter afspilning automatisk, den bliver ofte brugt som ”tak mor og far gave” eller gaven til bedste/olde forældre.

Bryllupsalbum, mange er rigtig kede af at have en masse dejlige billeder liggende på computeren, billeder som sjældent bliver set fordi, de netop ligger på computeren, derfor er der rigtig godt salg i bryllupsalbum, ja faktisk har vi valgt, at lave en ”all inclusive” bryllups pakke, hvor der netop er et smukt kvalitets bryllups album med i prisen, det er vores brudepar rigtig glade for.
 
Hvad kan billeder, som video ikke kan?
Billeder kan f.eks. skabe ro i øjeblikket når det bliver taget, således man efterfølgende kan sidde og nyde ”roen” og ”renheden” i billedet, det skal forstås på den måde, at der er ikke ”forstyrrende” elementer der bevæger sig i baggrunden, som kan fjerne fokus fra det vigtige i et billede.

Billeder fra hele dagen sammen med jer og gæsterne, bliver også typisk taget på afstand, vi arbejder på den måde fordi, de fleste mennesker kommer nemt til, at virke kunstige på billeder når, de ser en fotograf, det ønsker vi for alt i verden at undgå, og det gør vi så ved, at bevæge os så langt fra det vi fotograferer som muligt, dermed opdager dem vi har fokus på sjældent, at de bliver fotograferet, og derfor fanger vi de naturlige udtryk og reaktioner.

Billeder kan blive til kunst som kan hænge på væggene, stå på hylder og i reolen i jeres eller andres (f.eks. forældre, bedsteforældre og oldeforældre) hjem, til daglig glæde når man ser på billedet, derfor anbefaler vi også, at I får valgt de bedste 3-5 billeder ud, og får dem trykt på papir, lærred, plexiglas eller lign., således I kan nyde at tænke tilbage på jeres store dag, mens i ser på billederne.
 
Hvad kan video, som billeder ikke kan?
Man siger et billede siger mere end tusind ord, og det er korrekt, men en video siger tusind gange mere end et billede.

Det som video bl.a. kan er, at genfortælle stemningen med lyd, altså f.eks. gommen og gæsternes reaktioner når de ser dig første gang i kirken, grin, latter, taler fra gæster, brud til gom og omvendt, små hilsner i løbet af dagen fra jeres gæster ogl. kan genopleves hver gang videoen bliver set, vi leverer f.eks. online link til en highlight bryllupsvideo, som I kan dele med jeres venner, familie og kolleger eller blot til at kunne se mens I er på farten på jeres mobiler og ipad’s.

Læs mere om Tina og Jan Igaard på deres profil: