Blomster til bryllup: Gode råd fra en blomsterdesigner

Blomster til bryllup: Gode råd fra en blomsterdesigner

Blomster til bryllup: Gode råd fra en blomsterdesigner
Blomster er dekorative, smukke, og perfekte til et bryllup. En brudebuket er et must, men derudover er der rig mulighed for at dekorere kirken, bryllupskagen, og bordene til bryllupsmiddagen. Men hvilke blomster skal man vælge? Og hvor starter man? Vi har talt med Camilla, som er blomsterdesigner og indehaver af Lille Frøken Flora Moderne Blomsterdesign. Udover at drive sin fysiske butik i Odense, så udsmykker hun bryllupper (og andre festligheder) med blomster i hele Danmark samt det meste af Europa. Her får du blomster-ekspertens god råd til blomster til brylluppet:
 
Lad os starte fra begyndelsen.
Din udkårne har endelig friet - og du har sagt ja. Allerede nu begynder sommerfuglene i maven og dit hjerte springer et slag over hver gang du tænker på den kommende store dag. Hvor skal den holdes, hvordan skal din kjole se ud, hvem skal med og ikke mindst - hvordan skal din brudebuket se ud - hvis du da overhovedet skal have sådan én? 
 
I dagens Danmark kan man få alverdens hjælp til, at få skabt de perfekte rammer omkring sit drømmebryllup, hvad enten det drejer sig om et bryllup på budget eller en kæmpe storslået fest. 

Instagram og pinterest er vejen frem i forhold til udsmykning og stil, hvilket sådan nogle som jeg selv, diverse bryllupsplanlæggere, udsmykningsfirmaer og kjoledesignere også bruger.  Ved brug af #Bryllups(blomster) #Brude(buket, kjole mm.) skal du nok finde os.
Noget af det vigtigste for, at skabe et smukt bryllup er, at beslutte sig for en stil - og så køre denne stil igennem alle detaljer. Altså at skabe en rød tråd. 
 
Men nu til det vigtigste (ifølge mig) Blomsterne!
Et bryllup uden blomster, er som en børnefødselsdag uden balloner og flag. Det dur slet ikke. 
 
Blomsterne er farverige elementer som skaber romantik, æstetik og smukke billeder. Når festen er forbi, vil det være billederne med minder, som i bevarer. Sørg for, at omgivelserne er flotte, så billederne bliver ligeså. 
Det behøver ikke være store ekstravagante dekorationer til flere tusinde kroner (men kan selvfølgelig sagtens være det) Men mindre kan også gøre det, uden at resultatet bliver skrabet. 
 
  • Bryllup på budget: 
Blomster i små vaser i grupper på bordene er en enkel og sikker vinder. Her behøver i måske 2-4 forskellige blomster i forskudte højder pr. vase eller flaske og vupti, her har i en sød og enkel udsmykning med blomster, som afhængig af blomster valget, passer perfekt til flere stilarter. 
 
  • Bryllup i mellemklassen:
Buketter i smukke vaser eller fine dekorationer er altid en succes. Trenden lige nu, er godt blandet. Det afhænger af brylluppets tema. 
Skal i holde et havebryllup i telt eller på en nedlagt landejendom, med kulørte lamper, farverige servietter og en afslappet stemning? Så er grøftekant stilen en sikker vinder. 
Skal i derimod holde brylluppet på en herregård eller på et smukt hotel? Så er stilen sikkert en helt anden. Snak med en blomsterdesigner eller tag fat i din lokale blomsterhandel, for at spore dig ind på gode løsninger - Husk, at vi arbejder med bryllupper og udsmykning i dagligdagen, så vi har sikkert en masse ideer, du slet ikke havde tænkt på. 
 
  • Det storslåede bryllup: 
Skal brylluppet holdes på et slot eller et fancy hotel med overnattende gæster? Og skal festen have fuld skrue på alle parametre? Så er mulighederne selvfølgelig uendelige. Skal der hænge svævende blomsterskyer i loftet, skal der være blomstervaser i lange baner eller skal der høje piedestaler med store blomsterdekorationer på bordene? Jeg kan ikke sige det ofte nok - tal med en blomsterdesigner eller din lokale blomsterhandler for, at høre om dine/jeres muligheder. 
Nogle blomsterbutikker har vaser til udlejning, så du ikke selv skal ud og finde en masse. Det samme gælder stedet, hvor festen skal holdes. 
 
Hvor lang tid i forvejen skal i bestille blomster? 
Det afhænger meget af, hvilken løsning i søger. Skal i have en totalløsning, hvor alle blomster leveres og sættes op? Så er det aldrig for tidligt. De populære blomsterdesignere har reservationer af datoer på bryllups udsmykninger flere år i forvejen. Selvom i stadig er på bar bund i forhold til stil, osv - så tag kontakt i forvejen og reserver datoen hos den designer, dekoratør eller butik hvor i ønsker, at blomsterne skal komme fra. Den samlede bestilling kan sagtens vente til brylluppet nærmer sig. 
Skal i derimod have en mindre løsning, hvor i selv afhenter blomsterne? Så er det oftest muligt, at vente med bestillingen 1-2 måneder inden brylluppet. 
 
Brudebuketten. 
Det er dit livs vigtigste buket. 
Traditionen siger, at manden står for bestilling og valg af brudebuket. Denne tradition er på vej væk. Som blomsterdesigner ønsker jeg faktisk også helst, at snakke med bruden omkring buketten. At skabe en brudebuket er en ære, og derfor er det vigtigt for sådan nogle som mig, at vi får leveret drømme buketten - det gør vi bedst ved at vide, hvad bruden går og drømmer om. Ønsker i alligevel, at manden står for denne del - så giv ham et par billeder med på vejen, så han ikke er helt på bar bund. 
 
Jeg håber i kan bruge mit lille skriv, og at det sætter gang i nogle tanker omkring jeres valg til den store dag. Planlægning af et bryllup, kan være en lang og næsten stressende process. En hjælpende hånd fra erfarne planlæggere kan være den hjælp i behøver, for at processen ikke bliver en last. Jeg samarbejder med dygtige planlæggere som ByCerise og Nordic Planners som kan bidrage til, at i får skabt rammerne til det bryllup i drømmer om - og at i samtidig ikke får lavet en masse dyre fejlkøb. 
 
Jeg ønsker jer god arbejdslyst i planlægningen og et fantastisk bryllup. 
 
Kærlig Hilsen
Camilla Christjansen
 
Indehaver af Lille Frøken Flora Moderne Blomsterdesign.
www.lillefroekenflora.dk

Tak til Julie Lyck, for at vi må bruge det smukke billede.