Ønskeliste til bryllup – inspiration og idéer til ønskelisten

Ønskeliste til bryllup – inspiration og idéer til ønskelisten

Ønskeliste til bryllup – inspiration og idéer til ønskelisten
Ligesom mange andre kommende brudepar, står I måske med spørgsmålet om, hvad man kan ønske sig i bryllupsgave. Det kan måske endda virke umuligt og uoverskueligt, at skulle sætte sig ned og finde på flere forskellige ønsker, som samtidig er i forskellige prisklasser. Vi vil derfor give jer nogle bud med på vejen, som forhåbentlig kan give jer inspiration til ønskelisten.

Penge – ja, det må I godt
Der er en generel konsensus om, at man ikke ønsker sig penge til sit bryllup, men det er altså helt i orden. Især, hvis formålet med pengene bliver givet på ønskelisten. Fordi selvfølgelig er det helt ok at ønske sig penge til bryllupsrejsen, et nyt køkken eller badeværelse. Det er noget, som I vil få stor glæde af i fremtiden, og derfor vil pengene blive brugt på noget meningsfyldt. Samtidigt bliver det til et evigt minde om jeres kærlighed. 

Oplevelser
Der er mange gode oplevelser, som I kan vælge imellem til jeres ønskeliste. Eksempler kunne være kroophold, spaophold, en koncert- eller teateroplevelse, årskort til oplevelser, en tur i luftballon eller en gourmetoplevelse. Mulighederne er mange, og de vil helt sikkert kunne vække stor glæde hos jer. Der er efterhånden flere virksomheder, som specialiserer sig i pakkebokse til oplevelser. Det smarte ved dem er, at man får et udvalg af datoer og steder, som man kan vælge imellem. Det er derfor ikke gæsten, som giver gaven, der skal vælge det for jer, og håbe på, at I ikke har planer på den valgte dag. Oplevelser kan samtidig fungere som et fantastisk pusterum, fra jeres nye hverdag.

Bøger
Det behøves ikke at være kedeligt at få bøger i bryllupsgave, og det kan også sagtens være om et emne, som I begge finder interessant. Det kan være kogebøger, kunstbøger, biografier eller en rejsebog om en destination, som I har planer, eller drømmer om, at skulle rejse til. Hvis I står med et kommende gør-det-selv projekt, så er det en helt oplagt idé at ønske sig gør-det-selv bøger, som kan hjælpe jer med netop det projekt.

Køkkenudstyr
En ægte ønskeliste-klassiker til bryllupper. Det stammer helt fra dengang, hvor gennemsnitsalderen for de forlovede var markant lavere end den er i dag. Det var en tid, hvor mange først flyttede hjemmefra når de blev gift, og derfor ønskede de sig en masse forskelligt køkkenudstyr i bryllupsgave, som de ellers ville stå og mangle. I dag er det dog stadigvæk populært at ønske sig ting til køkkenet. Det er dog mere køkkenmaskiner, vinglas eller stel, som ligger i den dyrere ende af skalaen.

Ting til boligen
Ønsker som er tidløse og langtidsholdbare, er altid populære og gode ønsker, som man vil kunne glæde sig over hver dag i fremtiden. Et eksempel er at ønske sig noget til haven, som for eksempel frugttræer eller bærbuske. Det er en helt speciel følelse at sidde og spise jordbær fra egen plante, som man har fået af sin gode ven fra brylluppet. Det vækker minder, er lækkert og kan holde sig uendeligt, hvis man passer planten ordentligt. Ellers er der muligheder, som havemøbler, malerier, sengetøj eller lamper.

Donationer
Hvis I skal til at skrive ønskelisten, men simpelthen ikke kan finde på noget I mangler eller ønsker jer, så overvej muligheden om donation. Der er flere der føler, at en gaveregn er unødvendig, når man som sådan ikke mangler noget i hverdagen. Vælg derfor nogle formål der betyder meget for jer, enten i ind- eller udland, og opret en donationsfond, hvor jeres gæster kan bidrage med det beløb de ønsker. Det er en meget varm, betænksom og anderledes måde at gøre det på, som kun kan være med til at sætte en masse vigtige tanker igang hos jeres gæster.

Åbn gaverne dagen derpå
Spørgsmålet om, hvornår gaverne skal åbnes, er noget mange kommende brudepar er i tvivl om. Der er mange der ønsker at gøre det, når gæsterne er der, så de kan være med til at se alle de spændende gaver. Det er dog kort sagt en anelse urealistisk at gøre det på bryllupsdagen, hvilket jeres gæster godt ved, så det er ikke noget I skal have dårlig samvittighed over. Det vil også være ærgerligt, hvis I stresser alle gaverne igennem for at nå det, uden at give hver gave den tanke, som den fortjener. Det hele varierer selvfølgelig alt efter, hvor mange gæster der deltager, men det er ikke noget man skal gøre, som en biting på aftenen. Hvis gæsterne overnatter samme sted som jer, er det oplagt at åbne gaverne til brunchen morgenen efter. Det er både hyggeligt, og gaverne får den tid de fortjener.

Vælg en gavekoordinator
Udvælg en af jeres gæster til at være gavekoordinator, og undgå flere ens gaver. Det er hverken sjovt for jer, eller dem der giver gaven, at det er noget, som I allerede har fået. Derfor er det oplagt at lave en online ønskeliste, hvor gæsterne kan klikke af, hvilken gave de har købt, så andre ikke gør det. Ellers er det den perfekte bryllupsopgave, til en af jeres venner. De fleste vil hellere end gerne hjælpe til og synes det er sjovt at få tildelt opgaven.

Det er også vigtigt at nævne, at det er helt essentielt, at I starter så tidligt som muligt på ønskelisten. Det er ikke noget I bare lige finder på i sidste øjeblik. Start derfor allerede helt i begyndelsen af planlægningen med at finde på ønsker, og hav så listen åben helt til slut, så I ender med en masse gode ønsker på listen. 

Husk at I kan oprette en gratis profil på Weddii, som giver jer et fantastisk overblik over bryllupsplanerne, en huskeliste udarbejdet af professionel bryllupsarrangør, og et overskueligt budgetværktøj, så I nemt kan bevare overblikket. Se mere her