Romantisk slotsbryllup med overnatning

Romantisk slotsbryllup med overnatning

Romantisk slotsbryllup med overnatning
Drømmer du om et romantisk slotsbryllup, hvor I kan føle jer adelige for en aften? Om at holde bryllupsmiddag i en smuk gildesal ligesom i gamle dage? Om at festen skal vare til den lyse morgen, og ingen behøver køre hjem? Så skal I holde jeres bryllup på et gammelt gods, slot eller herregård, hvor både I og gæsterne kan overnatte efter brylluppet. Du har måske allerede søgt efter slotsbryllup på Fyn, Sjælland, eller i Jylland, med vi har et andet forslag, nemlig Langeland!

Hold bryllup midt i det H.C. Andersen kaldte ”Danmarks have”. Langeland er måske ikke det sted du først tænker på at holde bryllup, men læs videre, for dem, der bevæger sig over til øen, vil få øjnene op for de fantastiske omgivelser, og se, at det er hele turen værd. På Langeland ligger for eksempel Skrøbelev Gods, som blev bygget i 1669, midt i den aristokratiske og ekstravagante periode. Det prægtige gods danner de perfekte rammer for et imponerende og romantisk bryllup. Selvom godset har ligget her længe, er det i dag et moderne hotel med jacuzzi og mange andre luksuriøse faciliteter. Godsets brudesuite er smagsfuldt indrettet, med kuppel i stuk og lysekrone i loftet, inspireret af st. Peters Kirken i Rom, og med smukke stukkanter langs siderne.

Godset er blevet fuldstændig renoveret og er blevet forandret til et romantisk hotel, hvor gæster fra nær og fjern kan nyde de smukke og historiske omgivelser. ”Vi kan tilbyde dig den perfekte ramme for et romantisk slotsophold og herregårdsophold – hvor du kan få et romantisk hotelværelse med spa på værelset, det være sig til bryllup eller fest i de elegante selskabslokaler, firmafest, kursus & konference eller et luksus eller romantisk weekendophold med familie eller et afslappende ophold med gode venner.” Fortæller godsets direktør, Claus Agerskov.

Skrøbelev Gods er et ualmindeligt sted med en afslappende atmosfære, der har alle ingridienserne til et romantisk bryllup og fest. Faktisk skulle man tro, at stedet var skabt til bryllupper, for lige på den anden side af voldgraven ligger den traditionelle landsbykirke. Der er endda egen kirkeindgang, der ofte benyttes ved bryllupper på godset. ”Fra kirken går du over den hvide bro ved voldgraven og ind i festsalen. Her har du også mulighed til at få en rød løber lagt ud op til festsalen – noget mere romantisk findes der vel ikke” siger Claus Agerskov, og vi giver ham helt ret! 

Skrøbelev Gods byder på både klassisk romantik og rustik landidyl. Der er nemlig også en gammel lade til bryllup. Du kan vælge mellem at holde festen i Riddersalen med prismelysekroner eller i den rustikke lade med de fantastiske glødepærer. Uanset om I foretrækker et ladebryllup eller bryllup inde på godset, finder I det på Langeland. Du kan læser mere om Skrøbelev Gods HER.