Sådan skriver du en perfekt bryllupstale til gommen

Sådan skriver du en perfekt bryllupstale til gommen

Sådan skriver du en perfekt bryllupstale til gommen
En god tale kan få både smil og tårer frem hos din kommende mand og bryllupsgæsterne - og du kan få sagt nogle af de ting, I måske glemmer at sige til hinanden i hverdagen. Derfor synes vi bestemt, at du skal kaste dig ud i at skrive en tale til gommen, og vi vil her forsøge at hjælpe dig lidt på vej. 

Hvor lang skal en bryllupstale til gommen være?
Tænk kvalitet over kvantitet. Der er ingen grund til at fylde mere på end højst nødvendigt. Som tommelfingerregel skal din talen til gommen ikke vare mere end 10 minutter. Du skal dog ikke begrænse dig selv, når du skal skrive talen. Her er det en god idé at få alle dine budskaber og anekdoter ned på papiret til at starte med. Herefter kan forsøge at samle det, og de, om der dukker en naturlig rækkefølge op af emnerne, og du kan skære de ting fra, som ikke passer ind. 

Find eksempler på bryllupstaler
Det er ingen skam at lade sig inspirere, så find eksempler på taler, som du synes fungerer godt som bryllupstale til gommen. Nogen vælger at bygge deres bryllupstale op som et eventyr, andre fortæller i omvendt kronologisk rækkefølge historien om hvordan de mødte hinanden og nu står her og er blevet gift. Du kan også finde eksempler på bryllupstaler som digte, og mange andre gode idéer til din bryllupstale til gommen. Nogen taler er meget dybtfølende mens andre bruger mere humor i deres tale. Det kommer helt an på dit temperament, og hvordan du forventer at talen vil blive modtaget af din kommende mand og jeres bryllupsgæster. Hvis du bruger humor, er det vigtigt, at der ikke er nogen, som vil kunne følte sig ramt, så du skal være sikker på at tydeliggøre din ironi i talen.

Opbygning af bryllupstalen
Indledning:
En klassisk indledning af bryllupstalen til gommen er at starte med at fortælle om jeres “begyndelse”, hvor I mødte hinanden, og hvordan I lærte hinanden at kende. Du behøver ikke fortælle hele jeres livshistorie - vælg kun de bedste anekdoter ud, men gerne både de romantiske, sjove, glade og de mere sentimentale. 

Midtvejs:
Herefter kan du fremhæve nogle af de ting, du holder allermest af ved din kommende mand, og hvorfor netop disse ting betyder noget for dig. Brug gerne i eksempler i talen. Hvis du siger, at han er omsorgsfuld, så fortæl en lille historie til om en situation, hvor dette viste sig særligt tydeligt. Dette er også et oplagt sted at knytte en hilsen til gommens forældre og fortælle dem, hvor meget du elsker deres søn. 

Afslutning: 
I bryllupstalens aflutning, kan du til din kommende mand tale om jeres fælles fremtid som mand og kone, og hvordan du ser frem til alt det gode, I kan se frem til sammen. Dette er kun et eksempel på en bryllupstale. Som nævnt kan det gøres på mange forskellige måder, og du kan sagtens opbygge talen til gommen anderledes. 

Skriv talen ned 
Når du er ved at skrive bryllupstalen, så skriv det hele ned, så du ikke glemmer noget.  Dog kan det anbefales kun at have stikord med til når du skal holde talen på selve bryllupsdagen. Det skal nemlig helst ikke virke som om du læser op, men som om du taler direkte fra dit hjerte til hans. Men hvis du er nervøs, og det giver dig den ekstra tryghed, er det selvfølgelig helt fint at have hele talen skrevet ned til brylluppet.

Få feedback 
Når du har skrevet talen, og du synes den er klar, så få en af dine nærmeste venner til at høre den. Når man sidder og skriver, og har læst bryllupstalen hundrede gange, stirrer man sig nemt blind på det. Derfor er det altid godt at få nogen til at høre den, som kan komme med “friske ører”. 

Læs talen for dig selv igen og igen
Bliv ved med at øve talen til din gom, indtil den sidder på rygraden. Efter du har læst den mange gange, er det vigtigt, at du også øver dig i at sige den højt. Selvom det kan virke lidt akavet, så optag gerne dig selv, når du siger talen - det hjælper med at fortælle dig, hvad der er godt, hvad du skal øve dig på, og hvordan gæsterne og ikke mindst din kommende mand vil høre talen. 

Tips til den gode tale
  • Kig på den, du taler til, især når det drejer sig om en bryllupstale. Husk ikke at læse op, men tal til din kommende mand, og se ham i øjnene. 

  • Når du fortæller anekdoter, som er mere henvendt til gæsterne, skal du huske at kigge op og rundt i lokalet. Kig over til en af dine bedste venner eller veninder, som kan give dig tryghed. 

  • Husk at tale højt, klart og tydeligt, og hæv gerne stemmen lidt, hvis der er noget særligt du vil understrege. 

  • Smil og træk vejret. Og husk små pauser til at grine, eller til at mindes de ting, du fortæller.

Du skal ikke gøre noget, som ikke virker naturligt for dig. Hvis det ikke virker naturligt for dig, når du øver det, kommer det heller ikke til at virke naturligt under talen, og det kommer slet ikke til at virke naturligt overfor jeres gæster. Gør det på din måde, og husk at det er en tale til din kommende mand, som elsker dig overalt på jorden. 

Rigtig meget held og lykke med bryllupstalen.